Der står nu tre kampesten på trækvogn på den nederste del af Søften Eng
Disse tre mobile kampesten er resultatet af Søftens del af Favrskov kommunes projekt ”Kunsten Ud I Landsbyerne 2018”.
Kunstværket tilhører borgerne i Søften.
Vi har alle ansvaret for at bruge kunstværket. Det er det lavet til.
Vi har også alle ansvaret for at passe på det, så det kan gøre nytte i lang tid.
Kunstværket består af tre mobile kampesten med hver sin funktion:
- Et mobilt køkken
- Et mobilt diskotek
- En mobil hyggesten
De kan bruges hver for sig eller i sammenhæng.
Du kan låne kunstværket, og det er gratis.
Det kan f.eks. bruges til børnefødselsdag, voksenfødselsdag, familiefest, gadefest m.m.
Du kan reservere kunstværket i kalenderen i diskoteksstenen.
Du kan få nøglen til kunstværket ved at ringe til
Niels Karsten Thorhauge på 53 66 82 44.
Så får du også udleveret gasflaske og lydanlæg og en lille brugervejledning.
Du skal levere kunstværket tilbage i samme gode og brugbare stand, som det var i, da du lånte det.
Du har selv det fulde og hele ansvar i forbindelse med brug af kunstværket.