Kategoriarkiv: Nyhed

MEK PEK & THE DEBITORS

Så er der dømt 50’er rock’n’roll i fuldt firspring.

MEK PEK & THE DEBITORS

Oplev Mek Pek med sin Rock’n’Roll Trio, hvor han styrer gulvbassen og lead vokalen og leverer et show med humor, benspjæt og alle de store hits fra Elvis, Little Richard, Chuck Berry og andre.

Guitaristen Ole Bech leverer de vildeste soloer, mens Mek Pek’s søn, Anton Falk, svinger det rette beat på trommerne og Mek synger sjælen mens han kravler rundt på bassen.

Tirsdag d. 17 marts kl. 19:30 i Søften Forsamlingshus.

Pris kr. 175,-

Søften Musik- og Foredragsforening i samarbejde med Søften Forsamlingshus

Følg os på:

Den årlige generalforsamling i Søften Musik- og Foredragsforening

Den årlige generalforsamling i

Søften Musik- og Foredragsforening

afholdes i Sognegården, Skolevej 7 Søften

Mandag d. 27. januar 2020 kl. 19.30

Alle er velkomne

Vi byder på kaffe, øl og vand.

 

Dagsorden ifølge vedtægterne:

  1. Valg af dirigent
  2. Bestyrelsens beretning
  3. Regnskab for det forløbne år til godkendelse
  4. Behandling af indkomne forslag
  5. Valg af bestyrelsesmedlemmer
  6. Valg af revisor
  7. Eventuelt

Kurt kommer forbi

Kurt kommer forbi til eftermiddagskaffe og kage

Søndag d. 26-01-2020 kl. 15:00 – 17:00

Hvad Kurt har mødt af spændende mennesker igennem årene er ikke småting.

Vi skal høre et bevægende, charmerende, og humoristisk foredrag om mennesker og deres livshistorier fyldt med anekdoter.

Pris: kr. 100,- incl. kaffe og kage

 

Kurt Leth fortæller om spændende personer på hans vej igennem tv-journalistikken fra starten i Danmarks Radio via TV 2 systemet. Mange af indslagene på tv bygger på menneskelige historier plus en perlerække af indslag om mennesker fra sportens verden. Et bevægende, charmerende og humoristisk foredrag om mennesker og deres livshistorier. Foredraget er først og fremmest fængende beretninger – anekdoter – om nogle af de mest spændende og fantastiske mennesker, som Kurt har mødt i sine mange år som journalist. Det være sig som som skrivende, radio og tv-journalist. I sit foredrag giver Kurt også et indblik i, hvordan man laver tv. Hvordan optager han og kameramanden? Hvordan finder han emnerne? Der er også livlige historier om Kurt’s tid som “skriverkarl” på Jyllands Posten. Om tiden som radiojournalist i det midt og vestjyske og jobbet som pressemand i Udenrigsministeriet under Uffe Ellemann. Der bliver lagt på at publikum er med i løjerne. Spørgelysten er altid stor, når Kurt gir den gas og træder op.

 

Se-læs-hør mere her:

 

Flere spørgsmål til konkurrencen på Årsmødet

Spørgsmål 3
(Svar IKKE) her, men tag svaret med til årsmøde torsdag den 21/11.

Hvor mange boede der i Søften sogn i 1965?

Spørgsmål 4
(Svar IKKE) her, men tag svaret med til årsmøde torsdag den 21/11.

I år bor der i Søften ca. 72 mennesker mellem 80-80 år.
Hvor mange var der i 2010 i samme aldersgruppe ?

Konkurrencen ved Årsmødet d. 21. november

Er du til konkurrencer ? Så husk at hvis du kan svare på 5 spørgsmål om Søften og deltager i årsmødet den 21/11, så kan du være vinderen af en vin præmie.
Spørgsmålene kommer på denne side, så kan du nå at forberede dig.

Her er de første 2 spørgsmål, således at du kan forberede dig til årsmødet på torsdag.

Spørgsmål 1
(Svar IKKE) her, men tag svaret med til årsmøde torsdag den 21/11.

Hvad hed Danmarks ældste og sidste ledvogter ?
(Det var naturligvis leddet i Søften han arbejde ved).

Spørgsmål 2
(Svar IKKE) her, men tag svaret med til årsmøde torsdag den 21/11.

Hvornår begyndte den sidste ledvogter i Søften? Altså års tallet.