Invitation til Søften Markedsdag 2015

IMG

 

Søften Markedsdag har udsendt mail til en række personer og foreninger med en invitation til at deltage med en stand på Søften Markedsdag 2015 den 13. juni.

Hvis du eller en du kender gerne vil deltage med en stand, men ikke har fået en direkte invitation, må du meget gerne sende en mail til soeftenmarkedsdag@gmail.com med dine ønsker. Så kontakter vi dig.

Den udsendte mail lyder:

Kære lokale handlende, kunstner eller forening m.fl.

Vi vil gerne invitere dig/jer til at deltage med en stand på Søften Markedsdag 2015.

Af hensyn til planlægningen af det praktiske arrangement vil vi bede om, at du/I melder tilbage senest tirsdag den 7. april 2015. Besvar gerne denne e-mail.

Søften Markedsdag finder i år sted lørdag den 13. juni fra kl. 11:00 til 16:00 på Søften Eng.

Søften Markedsdag vil gerne have et bredt udsnit af handlende, kunstnere og foreninger m.fl. fra lokalområdet med i markedsdagen.

Vi arbejder samtidig på at få arrangeret underholdende aktiviteter for Søftenborgere i alle aldre.

Søften Markedsdag stiller en standplads med mulighed for el-tilslutning gratis til rådighed. Du/I forventes selv at sørge for standen i øvrigt, og deltagelsen er naturligvis på eget ansvar og for egen risiko.

Vi håber på din/jeres deltagelse i de nye omgivelser, så vi kan opleve en markedsdag fuld af liv og med mange lokale deltagere.

Med venlig hilsen
Niels Karsten Thorhauge

 

 

 

 

 

 

 

Arrangementet omkring Søften Markedsdag har i mange år med stor succes været drevet af en initiativgruppe af borgere i Søften.

 

Ansvaret for arrangementet er nu flyttet og varetages fra og med 2015 af Søften Landsbyråd. Heldigvis er mange fra den tidligere initiativgruppe stadig aktivt engageret i arbejdet omkring markedsdagen.

 

Markedspladsen har gennem rigtig mange år været på plænen bag Præstemarkskolen og Præstemarkhallen. Denne plads vil fremover være optaget af en ny hal, hvor opførelsen forventes igangsat i foråret 2015.

 

Søften Landsbyråd har derfor valgt at flytte markedspladsen til den nordlige, nedre del af Søften Eng. Denne placering vil give en naturlig og hyggelig ramme om Søften Markedsdag.

 

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *