Borgermøde mandag den 11. marts om omklassificering af private fællesveje

Vær opmærksom på borgermødet om omklassificering, se invitationen fra kommunen:

Information omkring borgermøde 11. marts 2019 om opklassificering af veje.

Favrskov Kommune afholder borgermøde. Mødet er særligt henvendt til de borgere,
der bor på en vej, som er en del af opklassificeringens første etape.
Vi beklager, at borgermødet ikke er blevet annonceret i avisen. Det skyldes en intern fejl, og vi forsøger som kompensation at øge den digitale annoncering.

Teknik- og miljøudvalget har dags dato – torsdag 6. marts 2019 taget stilling til de påtænkte afgørelser i første etape. I forlængelse heraf afholder Favrskov Kommune et borgermøde, hvor beslutningen fra den politiske behandling bliver præsenteret.
I dagsordenen for Teknik- og Miljøudvalgets møde, kan du se, hvilke veje der er en del af første etape – se mere her.

Borgermødet afholdes mandag 11. marts 2019 kl 17.00 – 18.30 i kantinen på Præstemarkskolen i Søften.

Den officielle høring for første etape forventes klar i løbet af foråret 2019. Alle høringsberettigede modtager Digital Post, når høringen starter. I høringsperioden kan du indsende spørgsmål om den vej, du bor på. Desuden kan du sende kommunen relevant information om din vej.
Husk at du altid kan holde dig opdateret om projektets tidsplan og finde generel information om opklassificeringen på: www.favrskov.dk/opklassificering.

Tilmelding til borgermødet
Du kan tilmelde dig borgermødet via omk@favrskov.dk. Oplys dit navn og den vej du bor på.

Hvis du har spørgsmål til arrangementet eller projektet generelt, kan du stille dem på
omk@favrskov.dk.
Venlig hilsen
Claus Vind Andersen
Chef for Trafik og Ejendomme

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *